26. januar 2018

Rikke Frydensbjerg: Cornelia

Så er min Cornelia endelig færdig og når jeg siger endelig, så er det jo fordi jeg ikke ligefrem elsker at strikke fair-isle og slet ikke på ærmerne, hmrppp ;-) Men jeg gør det alligevel gerne igen og igen, fordi resultatet bliver så lækkert. Jeg er vild med min Cornelia :-) Det bliver en udendørstrøje, for den er meget varm, her strikket op i lamauld og i sagens natur med dobbelte tråde på det flerfarvede område.


Jeg kalder den også "porcelænstrøjen", fordi de fine blå mønstre og lace-borterne minder mig om kongeligt porcelæn og sjovt nok har Rikke Frydensbjerg fortalt mig, at hun har arbejdet med kongeligt porcelæn i sit tidligere liv :-) Originalen er strikket i mørk blå, som det musel-malede porcelæn, så måske en ubevidst inspiration, hvem ved ;-) Utrolig smuk er den under alle omstændigheder, synes jeg :-)


Det bliver skønt at gå foråret i møde i sådan en fin trøje. Lace og flerfarvestrik har ikke traditionelt været kombineret, så jeg synes også det er flot nytænkning. Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til børnemodellen kommer, for sådan én skal både Lillefrø og Stumpen ha, hvis det står til mig. Også selvom farmor bander helt vederstyggeligt, når der skal strikkes ærmer. Slet ikke noget for små ører ;-)


Jeg har lavet ændringer i forhold til lace-kanterne - se faktaboksen, ellers har jeg fulgt den velskrevne opskrift slavisk :-)


Jeg er så tilfreds med resultatet. Det er Vibeke, der har udfordret mig til at strikke den i januar og det er jeg rigtig glad for - er lidt bange for, at den ellers kunne ha trukket temmelig meget ud ;-) Vibeke og jeg fortsætter vores strikkeudfordring og i 2018 skiftes vi til at udfordre hinanden.

Her kommer min udfordring for februar måned: I februar skal vi kun strikke fra lager. Lager = med garn, der allerede er købt eller tilstede i huset, når måneden starter :-) Derudover skal der færdiggøres mindst 1 ufo, men gerne 3, he he :-) Tager du imod udfordringen, Vibeke?

Tak for kommentarer og mails - ha en dejlig weekend derude :-)

Faktaboks
Design: Rikke Frydensbjerg: Cornelia - voksen
Garn: CaMaRose
Garn fra lager: Hasteindkøbt i december ;-)
Anvendt: Knap 10 nøgler, 7 natur og 3 lyseblå
Farve: Natur, lyseblå
Købt hos: Hønsestrik, Aalborg
Pinde: 4,5 og 5,5
Str. S
Ny teknik: Ikke som sådan, men jeg synes, det er godt tænkt, at kombinere fair-isle med lace.
Bemærkninger: Jeg besluttede at strikke nederste lace-kant og kanten på ærmerne på pind 5,5 hvor opskriften foreslår, at man går ned på 4,5 - jeg synes det giver sweateren et mere harmonisk "swing" og en bedre facon. Jeg syntes den blev for firkantet, da jeg strikkede det igennem på pind 4,5! Jeg har heller ikke lavede de foreslåede ind- og udtagninger ved hulbortkanten, men bare fortsat med samme maskeantal hele vejen igennem. Kravekanten er strikket på pind 4,5, ikke på pind 4, da jeg ellers ikke ville kunne få hovedet igennem halsåbningen, men det gjorde Edith fra Hønsestrik mig opmærksom på allerede, da jeg købte opskriften.

18 kommentarer:

Sollemor sagde ...

Det er en virkelig flott genser! Mye arbeid :-)
Jeg har av og til lurt på, hva kjennetegner på Fair Isle i forhold til norsk strikk. Ser at begge deler kalles stranded colourwork på engelsk.

Kisser sagde ...

Utrolig flot og smuk bluse, og virkelig genialt med både lave og fair isle.

Lisbeth Severinsen sagde ...

Lekker sak, god helg

Anonym sagde ...

Det er en fantastisk smuk trøje på en smuk dame!
Jeg tænker også porcelæn!

Fríða sagde ...

ååhhhh, hvor er den fiiiin! til lykke!
kh.fra Island
Frida

Angelikas quilts and knits sagde ...

Hej Lene,
den er jo som skræddersyet (øh, ...strikket) til dig. En virkelig fin og feminin trøje som klæder dig rigtig godt :-)

strikkeglade hilsner
Angelika

fru westerskov sagde ...

Superflot. Den klæder dig rigtig godt. Glæder mig til at se modellen i de små størrelser også

Strikkeglæde sagde ...

Den er bare smuk og de teknikker er kombineret flot. Jeg kan godt forstå at du kalder den porcelænstrøjen - det er jo en slags "musselmalet" med helblonde ;-)

Pia sagde ...

Virkelig en smuk bluse. Lace og Fair Isle sammen er kombineret på fineste vis. Minder også mig om mussel malet porcelæn.

Merete sagde ...

Din trøje er bare så smuk i de farver du har valgt. Sjovt at se hvordan de nye designer sætter mønstre og lace sammen. Dejligt med ny inspiration

Lona sagde ...

Hold op den er smuk {;o) jeg bliver aldrig fan af fair isle, men smukt er det {;o)

dqpage sagde ...

Det er en ret fantastisk bluse - og kombinationen lace/tofarvet gør sig godt. Den har et ret unik udtryk, og den klæder dig forrygende.

vibstrik sagde ...

Kære Lene. Ja, selvfølgelig tager jeg imod den skønne udfordring. Din Cornelia er fuldstændig fantastisk, og I klæder hinanden så godt. Jeg ville gerne høre dig bande, så nu skal du ikke give mig gode ideer til de næste måneders udfordringer. Jeg elsker fair-isle strik ved du jo:-) Jeg, Cornelia og en hel bunke ufo'er kommer snart forbi, og vi glæder os.

Sidselsidserk sagde ...

En fantastisk flott genser! Utrolig lekker.

Barwitzki sagde ...

Fabelaktig, kjære Lene. Hva er genseren deilig. Hullmønster og fair-isle er spennende og eksepsjonelt... bare spennende. Ja, det minner om porselen. Absolut vakker blå og hvit.
Som alltid, passe på prikken. Gleder meg å se. Wunderschön :-))) Takk.
Lag deg en fin dag. God uke.
Og... veldig hyggelig å høre fra spennend spill mellom deg og Vibeke. Hold fingrene krysset :-)

Fuglemamma sagde ...

Vakker genser!

Lea sagde ...

Jo, den er også meget flot. Men jeg har tænkt om ikke den er lidt underlig at have på? Dobbelt garn visse steder og tynd og andre steder. Jeg strikker tit små trøjer med 2 garner og på alle kanter, opstå det problem, når kanterne kun er strikket med 1 tråd, at de er bløde og passer ikke til. Det klares ved at strikke kanterne dobbelt. Men det har du ikke, kan jeg se. Derfor mit "frække" spørgsmål.

Strikkeheksen sagde ...

Hej Lea - jeg forstår godt hvad du mener, men det er ikke noget problem, fordi jeg har valgt at strikke kanterne på store pinde, så bliver der bare sådan lidt swing på blondekanterne :-)